Overgangen fra den ene alder til den anden er en meget lang rejse for alle mennesker, og den nye alder kommer både snigende og glidende næsten ubemærket. Pludselig er det ikke længere et barn, der står foran dig, men et ungt menneske. En, der er et sted mellem barn og voksen. En, der selv mener at være voksen og vide og kunne alt.
Det har skabt en helt ny genre indenfor blandt andet film. Film om netop det at være teenager, som for rigtig mange er en meget svær periode.
En nyere filmgenre
Ikke at film i sig selv har så mange år på bagen, men ungdomsfilm har ikke været fremme før siden 1950’erne. Som med bøger af samme slags handler det ofte om at gå mod voksenlivet, og det rammer lige i hjertet på denne aldersgruppe.
Det er en sti alle skal ned ad, mens kroppen vokser og hormonerne raser. Nogle gange er det svært ikke at krumme tæer over den slags film, men for de flestes vedkommende skyldes det, at disse formative år står meget klart i hukommelsen, og det er ikke let at være teenager. Hverken nu eller den gang.