Det er vigtigt, du fra en tidlig alder lærer dit barn at passe på sine ting. Ved at gøre dette vil dit barn lære at tage ansvar og bidrage til at passe bedre på planeten. Selv fra børn er helt små, kan de gradvist lære, at det er vigtigt, at man passer godt på sine ejendele og ikke mindst miljøet.
Lær dit barn at tage ansvar
Det er vigtigt, at dit barn lærer, at man ikke bare kan få noget nyt med det samme, hvis noget bliver ødelagt. Det gælder både legetøj, tøj, møbler og andre ting i hjemmet, transportmidler og så videre. Hvis dit barn lærer, at ting ikke bliver øjeblikkeligt erstattet, og man i en periode eller helt er nødt til at leve uden en bestemt genstand, så kan det bidrage til, at han eller hun passer bedre på sine ting. Hertil er det vigtigt, du er et godt forbillede og selv passer på dine ting. Små ting som at stille ting roligt fra sig, ikke smække med døre og beskytte skrøbelige ejendele har en stor betydning. Vores mobiler er for eksempel noget, vi med fordel kan beskytte med både skærm og cover. Det er en ejendel, vi ofte har på os, og man kan få adskillige teknikdele til at beskytte den, da den er yderst udsat for skader. Dit barn har sikkert også en telefon, og den er formentlig endnu mere udsat en din egen.
Pas på miljøet
Når vi alle sammen passer bedre på vores ting og bliver bedre til at genbruge, vil det også betyde, at vores forbrug ikke eskalerer. Hvis vi smider rundt med tingene og generelt har en lidt ligegyldig adfærd over for vores ejendele, vil det bidrage til et større forbrug, fordi vores ting går i stykker. Forbruget påvirker i høj grad miljøet, der ikke kan følge med længere. Vores forbrugssamfund sætter et stort aftryk på klimaet, og vi kan alle være med til at skåne miljøet, hvis vi tænker mere over vores forbrug og adfærd. Hvis du prøver at begrænse unødvendige køb og lærer dit barn at passe godt på sine ting, vil din familie være med til at skåne klimaet. Få ændringer kan have en stor betydning på den lange bane, især hvis vi alle sammen bidrager.
Lær dit barn god adfærd og ansvarlighed og bidrag til et fald i forbruget – og spar penge på samme tid!