Børnekultur er mange ting, og noget af det væsentligste i arbejdet med at udvikle en god børnekultur er at styrke børnenes kreativitet. De voksne, der kan huske tilbage på en kreativ formningslærer eller familiemedlemmer, der elskede at arbejde sammen med barnet om at skabe noget, har som regel mange gode minder. Og de har fået lagt grunden til mange gode, kreative stunder hele vejen gennem livet.
Vis at du værdsætter børnenes kunst
Har du selv et eller flere børn, som du gerne vil udvikle, så de bliver en del af en kreativ børnekultur, kan du gøre meget for at fremme deres evner. Her er nogle ideer.
For det første bør du vise, at du værdsætter deres arbejde ved eksempelvis at indramme børnenes kunst smukt og elegant. Køb rammer hos poststore.dk og lav for eksempel en hel billedvæg med børnenes tegninger. Du kan få et hav af forskellige rammer, som kan give et virkelig flot indtryk.
For det andet skal du sørge for, at de har materialer at arbejde med. Måske kan du få lov til at tage gamle print med hjem fra jobbet, så børnene har noget at tegne på, uden at du skal have pungen op af lommen hele tiden for at købe papir og farver til dem.
Tag børnene med til udstillinger
Det er også en god idé tidligt at vænne dine børn til at komme med ud på kunstudstilling, på kunstmuseum eller kunstevents. Mange museer kører særlige aktiviteter for børn, så de kan få styrket deres kreativitet, mens de besøger museet. Måske bliver de inspireret til at arbejde videre med kunst og kreativitet derhjemme.